7. februari 2012
Turister har igen fået øjnene op for Danmark
Antallet af overnattende turister steg en anelse i 2011. I alt blev det til cirka en million ekstra overnatninger - svarende til en stigning på tre procent på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrehjem. Sommerhusene stod i sig selv for en fremgang på en procent.
»Det er yderst positivt, at antallet af overnatninger er steget med godt en million ekstra«, siger Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
»Dermed er dansk turisme på vej tilbage på vækstsporet, selv om der stadig er et stykke vej til niveauet fra før krisen i 2008«, siger hun.
Desuden påpeger hun, at den danske turisme fortsat ikke for alvor har fat i de globale vækstrater på området.
Fremgangen i 2011 tilskriver hun blandt andet bedre rammevilkår for udlejere af feriehuse og mulighed for delvis lettelse af hotelmomsen.
Läs hela nyheten på Politikken.dk