Spørgsmål: Anställningsavtal

Vi har en anställd i Köpenhamn som har fått inskrivet i sitt avtal att arbetstiden är 40 timmar per vecka, fast det egentligen ska vara 37 timmar per vecka. Denna lösning blev efter en löneförhandling där lösningen blev för att få den lönen som personen ville ha att chefen höjde antal arbetstimmar med 3 timmar per vecka. Är det ok att göra en sådan lösning ?

Svar

den 2 november 2017
Arbetsrätt

Vi har i Danmark ingen lovregulering der bestemmer længden af den ugentlige arbejdstid.

Den ugentlige arbejdstid aftales mellem de faglige organisationer i kollektive overenskomster og aftaler. I langt de fleste overenskomster er den normale ugentlige arbejdstid fastsat til 37 timer.

 Du skal først og fremmest finde ud af, om jeres virksomhed er omfattet af en overenskomst, og i så fald skal I nøje overholde ovrenskomstens bestemmelser.

Hvis Virksomheden ikke er omfattet af en overenskomst kan I principielt aftale en ugentlig arbejdstid, der afviger fra 37 timer, men I skal være opmærksom på, at de relevante faglige organisationer kan rejse et krav om overenskomst, og det vil alt andet lige være mere sandsynligt, at der bliver rejst et overenskomstkrav, hvis medarbejderne arbejder under vilkår, der på væsentlige punkter afviger fra den overenskomst, der gælder på området.

Vær også opmærksom på, at der i arbejdsmiljøloven findes regler om hvileperioder og fridøgn. Det er efter disse regler bl.a. bestemt, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Se mere her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29445

Jeg håber, at ovenstående besvarer dit spørgsmål. 

 

Mvh. Thomas Bang

Vi stöds av