Spørgsmål: Skat ved ansættelse af svensk medarbejder

Dansk virksomhed med dansk adresse, ansætter svensk medarbejder med svensk bopæl. Arbejdet udføres i Sverige. Vi vil ansætte en svensk medarbejder til at hjælpe os med salg i Sverige. Vi har allerede fundet en kandidat, men mangler hjælp til det praktiske. Vores spørgsmål inkluderer: - Skal den ansatte betale dansk eller svensk skat? - Hvem skal betale skatten, os (virksomhed) eller medarbejderen (ansat)? - Skal medarbejderen tilmeldes nogen form for A-kasse i Danmark? - Skal medarbejderen have et dansk CPR-nummer? Med venlig hilsen

Svar

den 13 juli 2021
Skatt och moms

Hej

Det er forholdvis mange spørgsmål og kræver en lidt dyberegående analyse. Det er både selskabsskat, international skat og personskat samt social sikring, der er relevant her.

1. Overordet set er det første meget vigtige punkt, som I skal opmærksomme på, at en sælger placeret i Sverige kan udløse det, der kaldes fast driftssted (for jeres virksomhed) i Sverige. Det betyder meget kort sagt, at jeres danske virksomhed vil kunne blive delvist selskabsbeskattet i Sverige, hvis der er fast driftsted i Sverige (fordi man anser sælgervirksomheden som del af jeres kernevirksomhed).

2. Dernæst er det sådan, at medarbejder/sælgeren stadig er fuldt skattepligtig i Sverige og beskattet der - efter svenske regler.

3. Noget nyt i Sverige er, at man har vedtaget en lovgivning, som kan forpligte udenlandske virksomheder, hvor en medarbejder primært arbejder (mere end 50% over 3 måneder) i Sverige til også at stå for indeholdelsen af svensk skat. Jeg er pt. i dialog med det danske skattevæsen om dette. Så lidt uafklaret, selvom de svenske regler sådan set tilsyneladende udløser denne forpligtelse.

4. A-kasse er frivilligt i DK men spørgsmålet er hvilket land denne medarbejder skal tilknyttes social sikringsmæssigt. Hovedreglen er, at det er social sikring i det land, hvor arbejdsgiver er bosat, dvs, Danmark, men der er undtagelser.

Mvh og god weekend

Henriette la Cour

Vi stöds av